Holikom

 

 

 

     

 

Information

om

polyethylenglycol

P.E.G

Hvad er P.E.G.?

Du har måske hørt udtrykket P.E.G. og undret dig over, hvad der mon kunne gemme sig bag en sådan betegnelse. Bag det noget udanske og for de fleste helt uforståelige kemiske navn og for slet ikke at glemme den kemiske formel -HO(CH2CH2O)nH

- kan der gemme sig meget forskellige materialer. Lige fra en klar tyndtflydende lugt- og smagsfri væske over kølervæske til et hvidt voksagtigt materiale, der kan fås både som massive klumper og som et finkornet granulat, der er ret let opløseligt i lunkent vand.

P.E.G. har som nævnt to tilstandsformer. Det er afhængig af hvor stort et tal `n`står for i formlen. Op til 600 er det flydende med en viskositet stigende med tallet `n`. Således giver n=200 en tyndtflydende, mens n=600 er mere `sirupsagtigt`. P.E.G. med n=1000 eller 1500 og højere er et fast vokagtigt stof. Det bruges bl. a. til stabilisering/konservering af vådt eller friskt træ.

Forklaring af ordet `poly-ethylen-glycol`.

poly betyder flere/mange - det refererer til `n`i formlen

ethylen henfører til CH2-gruppen

glycol kommer af stoffets smag - glukos er latin og betyder `sød smag`. Det har været anvendt som tilsætningsstof til vin (sødemiddel)

 

Hvad bruges P.E.G. til ?

Stoffet finder stor anvendelse og i vidt forskellige sammenhænge. Det sted vi træfolk lettest kan identifisere os med anvendelsen er konservering i museumsregi. Tænk på hævede skibsvrag og andre trædele, der hæves fra bunden et sted i vore farvande eller søer og moser, som har beskyttet trædelene i tusind(er) af år. F. eks. `Skuldelevskibene` fra Roskilde fjord. `Vikingeskibsmuseet` i Roskilde kan altså være et sted du kender til, hvor stoffet finder anvendelse til konservering. Men her er det ikke n=1000 eller 1500, men 4000 der er anvendt. En anden anvendelse, der er meget forskellig herfra, er anvendelsen inden for medicinalindustrien, samt ved fremstilling af tandpasta, vitaminpiller og forskellige former for kosmetik. Dette underbygges af oplysninger fra kemibøger og datablade om stoffet, der fortæller at stoffet anses for at være U-giftigt til såvel udvortes son indvortes brug. I store doser og ved langvarig påvirkning kan der ikke ses bort fra en ringe risiko for allergiske reaktioner. Der er ifølge arbejdsmiljøfondens kemiservice ingen kendte skadevirkninger på mennesker. Det kan dog bemærkes, at stoffet, (n=2) bruges som opløsnings- og ekstraktionsmiddel, må anses for at være `giftig`, (leverskader,-det er sikkert skrumpelever der tænkes på, da det kemisk ligner alkohol som jo sin anvendelse til trods anses for at være en gift som lammer nervesystemet). Med (n=3) har du et stof, der anvendes til sæbefremstilling. Af andre anvendelsesområder kan nævnes: blødgøringsmiddel, hjælpemiddel i tekstilindustrien og hjælpestof i farve- og lakindustrien.

Hvordan virker P.E.G. på træ ?

Når vi i træsammenhæng anvender P.E.G. skyldes det stoffets kemiske egenskaber. Når det helt våde og nytildannede emne er næsten færdigforarbejdet i helt våd tilstand (frisk og saftig) nedsænkes det i en P.E.G. - opløsning. Nu sker der en modsat osmosevirkning/plasmolyse. Veddets naturlige indhold af vand og P.E.G. - opløsningen `bytter plads`, hvilket betyder, at der efter et stykke tid findes P.E.G. i opløst tilstand inde i veddet. Herefter tages emnet op af brugsopløsningen og anbringes til afdrypning og efterfølgende lufttørring. Nu vil den del som er i veddet, lade vandindholdet fordampe og således lade det voksformede P.E.G. blive tilbage inde i cellerne i veddet. Herved har vi fået vandindholdet i træet `trukket` ud og erstattet med voks, som ikke forsvinder af sig selv og har den virkning at træet ikke `skrumper` til det revner. Men ved anbringelse i et vandholdigt miljø uden beskyttelse kan man igen fjerne en del af P.E.G.én, derfor er det en god ide at efterbehandle med egnede midler (olie, voks, lak, o.l.). Efter endt tørring færdigforarbejdes emnet. Skærende værktøjer arbejder `som smurt` mens pudsearbejdet er lidt vanskeligere end ellers, idet det voksholdige træstøv lukker sandpapiret til. Nu har du så et emne, der er næsten helt dødt, da det jo er konserveret, og af den grund ikke vil àrbejde` eller `slå` sig. Det forhold kender vi så godt - ofte for godt. Med P.E.G. kan du nu få brugbare genstande som du selv bestemmmer formen på, når du arbejder i friskt træ. Herved får du den pragtfulde oplevelse, det er at arbejde i en lang række skønne træsorter lige fra kædesaven.

Se nærmere - skålen er drejet i endetræ med marven i midten - ikke en revne!!!

MVC-046S.JPG (22952 bytes)

Også her har P.E.G. haft den ønskede virkning. Tast blot på billedet og forstør!

MVC-040S.JPG (27834 bytes)

Disse skåle er fremstillet i friskfældet ELM og er 30 - 45 cm i tværmål

Mvc-038s.jpg (27743 bytes)

  Vejledning i brug af P.E.G.     Til toppen.      Forside